WHEN LIFE HITS YOU HARD

Som lovet, skylder jeg en forklaring på mit tidligere indlæg hvor jeg kort nævnte det med endelig at kunne overskue at sætte mig ned og skrive igen efter lang tids pause. Jeg har haft meget mellem ørene. Både gode og dårlige oplevelser har fyldt de sidste måneder. Og det er underligt først nu, at jeg kan onde “lettet” op, og være overskuds fyldt.

Vi har alle et forhold til det at miste. For mit vedkommende kom det for første gang helt tæt på da min bedstefar forlod mig og min familie for nogle måneder tilbage. Det føltes som at blive ramt af en stor sten lige i hovedet, kørt ned og druknet på samme tid. Det ramte hårdt og det kan ikke beskrives som andet end at ens hjerte bliver revet ud op til flere gange.

Min bedstefar var entreprenør i sin fars tidligere firma, Ingemann Hansen & søn. Jeg voksede op med firmaet helt tæt på, da mine forældre, jeg og mine bedsteforældre boede på en gård hvorfra firmaet også blev kørt. Det med at være selvstændig og starte projekter op, er virkelig noget jeg fortryder ikke lige at havde fået nogle gode “fif” om. Det at fortryde er noget af det som har strejfet mig meget. Alt det man skulle havde spurgt om. Jeg er taknemlig for at havde vokset om med den ældre generation så tæt på. Jeg tænker stadig at, hvis jeg en dag så ham komme gående ville det ikke undre mig. For det er indse at du aldrig kommer til at se en person igen, er nærmest umulig at tage ind.

Det er slet ikke fordi jeg har brug for at fortælle hele hans livshistorie. Jeg har blot brug for at omfavne de vilde følelser man gennemgår sådan nogle tider i fællesskab med jer. Følelser som vi alle skal igennem en dag.